Observatoriet i Brorfelde etablerer i 2021 ‘Det Virtuelle Observatorium’. Projektet sætter strøm på de store teleskoper, placeret i det flotte istidslandskab på Vestsjælland, så der kan streames live fra astronomernes arbejde.

Ambitionen er en slags Twitch, blot for astronomi i stedet for gaming. På Twitch kan man følge en gamer, der spiller f.eks. CS Go live, mens man kan chatte med gameren. Det samme bliver muligt i Det Virtuelle Observatorium.

Live-delen suppleres af række andre online oplevelser og formidlingstiltag, samt egentlige undervisningstilbud til både skoler og gymnasier.

Min rolle er at styre den online del af projektet og sikre en god integration af indholdet med en ny hjemmeside for Observatoriet. Desuden almindelig projektledelse med kontakt til leverandør mm.

Hvordan får man sine store viden ned på skrift, når man er direktør for Lægemiddelstyrelsen og arbejder døgnet rundt under en pandemi?

Det var udfordringen for Thomas Senderovitz vinteren 2020/21. Løsningen blev et parløb med mig, hvor jeg via interviews og anden dialog med Thomas fik nedfældet hans tanker, erfaring og konkret viden og herefter ordnet materialet til et sammenhængende bogmanus.

3. maj 2021 udkommer resultatet som bogen “Kapløbet om vaccinen” på forlaget Strandberg Publishing.

Man kan måske kalde processen ‘faglig ghostwriting’, hvor det ud over at skrive de umiddelbare handlinger ned også drejer sig om at formidle og skabe struktur i det faglige indhold.

Oven i dette blev bogen skrevet midt under den første udrulning af COVID-19-vacciner i Danmark. Det betød, at viden om vaccinerne konstant ændrede sig og dermed skabte udfordringer med at skabe en tekst, der kunne stå som et varigt overblik, også år senere. En spændende, udfordrende opgave, som jo kun anmelderne i sidste ende kan give den endelige dom over.

Weekendavisen skriver om bogen: “Ikke en historie mættet med følelser, oplevelser og afsløringer, men fortalt med den professionelles kølige overblik”. Og det var netop målet med bogen: At give den almindelige læser en forståelse af, hvordan hele ‘systemet’ bag vaccineudvikling og -overvågning virker.
Har du en faglig historie, du gerne vil fortælle til et bredt publikum?

Så kan jeg hjælpe dig videre i processen. I første omgang med en snak om hvilke muligheder, der ligger i dit materiale, og hvordan det kan gribes an.
Det behøver jo ikke være i bogformat. Der findes i dag flere muligheder end nogensinde før for at komme ud med sin faglige historie.

Jeg kan hjælpe dig med at forme indholdet, kan give feedback og træne og kan hjælpe med den konkrete produktion, især ved skriftligt materiale og det talte ord (foredrag, podcast mm.).

Bare tag kontakt for en uforpligtende, indledende snak om mulighederne.

Gode online events skal afvikles professionelt. Det kræver en velforberedt vært, der kan styre slagets gang – også i situationer, hvor man normalt ville have klaret sig uden, hvis det foregik live i f.eks. et konference-lokale.

Jeg optræder både som moderator og interviewer, når konferencer, møder og ‘fireside chats’ skal afvikles digitalt. Stiller selvfølgelig også gerne gerne op live – og i de mange former for hybrider, der efterhånden er opstået, hvor der både er en live-del og et online publikum, der skal inddrages.

I corona-perioden har jeg blandt andet været vært på

• Faglig konference for Statens Serum Institut
• Mars-‘pressekonference’ for 3.500 skolelever med Science Talenter
• Dobbeltinterview med prorektor for SDU, Sebastian Mernild og formand for EU’s miljøagentur, Hans Bruyninckx.

Dertil har jeg masser af erfaring med at gennemføre inddragende, dialogbaseret undervisning på digitale platforme. Så hvis du vil have råd og input til levende online events med faglig tyngde, så tag endelig kontakt.

Science Cup er en opfinderkonkurrence for gymnasieelever i 2.g (stx og htx) i fagene biologi, kemi, fysik, teknologi og naturgeografi. Konkurrencen har eksisteret i mere end 10 år og været afviklet af IDA. Pr. 1. juni 2020 har Engineer the Future overtaget Science Cup.

I den forbindelse blev Science Cup evalueret, så de bedste elementer af konkurrencen bevares og indholdet fortsat er et relevant og stærkt undervisningstilbud til gymnasierne.

Som et led i evalueringen gennemførte Sciencecom DK vinteren 20/21 en interviewundersøgelse blandt lærere, der tidligere har deltaget i Science Cup.

Resultaterne fra undersøgelsen blev sammenfattet i en rapport af formativ karakter – med fokus på forbedringsforslag og de elementer, som lærerne ønsker bevaret.

‘Book en ekspert’ er en ordning, hvor lærere kan bestille en ingeniør eller en anden naturfaglig ressource-person til at holde oplæg for eleverne. Eksperterne kommer fra danske virksomheder og giver dermed et direkte indblik i den virkelighed, der venter, hvis man tager en STEM-uddannelse.

Eksperterne trænes inden de holder oplæg for eleverne. Men virker træningen? Det ønskede Engineer the future at undersøge i forbindelse med en opgradering af ordningen i 2020.

Sciencecom DK udførte derfor observationsstudier ved otte skolebesøg i efteråret 2020.  Formålet med observationsrækken var at samle information om samspil mellem eksperter og elever for at understøtte udvikling af kurser og andre tiltag, der ruster eksperterne til at levere bedst mulige indsats i mødet med eleverne.

Observationsstudierne blev suppleret med spørgeskemaer til lærere og elever samt kort interview med ekspert umiddelbart efter oplæg. Afrapporteringen blev skrevet med fokus på udfordringer og forbedringsforslag, samlet i centrale temaer.

—-

Jeg har gennem årene arbejdet med de fleste større oplægsholderordninger inden for STEM i Danmark: Book en ekspert, Bestil en forsker, Naturvidenskaben på besøg, DTU SDG og Novo Science Ambassadører. Ønsker du viden om disse ordninger og hvordan oplægsholderne bedst rustes til at holde gode oplæg, så deler jeg gerne mine erfaringer. Ring eller skriv for mere info.

DTU har i 2019 for alvor taget fat på arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål. Det er blevet skrevet ind som et centralt element i den nye strategi, og som et led i denne virkelig positive udvikling har DTU besluttet, at ALLE ph.d.-studerende fremover skal uddannes i bæredygtighedsmål – og arbejde med at kommunikere dem til omverdenen.

Sammen med tidligere kollegaer fra Center for Faglig Formidling samt DTU Mangement har vi derfor i efteråret 2019 udviklet og gennemført det første egentlige kursus om kommunikation af FN’s bæredygtighedsmål for ph.d.-studerende for knap 80 ph.d-studerende.

Som afrunding på forløbet gav deltagerne i mindre hold hver et oplæg på 10 minutter, hvor de satte deres eget ph.d.-projekt ind i en bæredygtighedsramme, vinklet til en gymnasieklasse.

Når selv en astrofysiker ender med at finde et bæredygtigheds-take på sin forskning, så virker det til, at missionen er lykkedes meget godt : -)

Fra evalueringen:

»Peter is awesome : ) His energetic but informal way of presenting, makes it interesting and you feel free to ask questions. He is very good at getting the audience involved and adapting the content to the audience, going about faster on subjects that clearly is understood.«

»Nice lectures with a good humor 🙂 «

»I really liked Peter. And i found interesting the way he made us think about our project and i wanted to find a nice way to communicate to several people that they dont know about our field of science.«

Grønland indfører obligatorisk Digital Post fra det offentlige i 2020. Det er en markant ændring af kommunikationen fra det offentlige, og en mulighed for at både øge serviceniveau og spare ressourcer, da andelen af smartphone-brugere i Grønland er blandt verdens højeste.

Sammen med Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik, Digitaliseringsstyrelsen, har vi i 2019 udarbejdet en kommunikationsstrategi og kampagneplan for projektet. Fokus har især været på nogle af de svære målgrupper med særlige behov i bl.a. bygderne og dermed også på brug af et stort miks af kanaler, både digitale og analoge.

Selve implementeringen af planen står Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik selv for på både grønlandsk og dansk.

Udover dette projekt har jeg i flere omgange hjulpet andre organisationer i Nuuk med deres kommunikation: kurser i formidling for ansatte på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og ordstyrer på konference for Naalakkersuisut, Selvstyret – og har også samarbejdet med de grønlandske medier.

Jeg kan derfor tilbyde en bred erfaring med kommunikation og journalistik på Grønland.

“Hvordan får jeg klart kommunikeret den faglige gevinst ved en udvidelse af vores center til beslutningstagerne?”

Sådan lød opdraget fra en sekretariatschef i sundhedsvæsenet, da vi indledte en række møder med rådgivning og udvikling af lederens personlig kommunikation, så fokus var på budskabet og ikke druknede i for mange faglige detaljer.

Øvelsen blev implementeret i praksis først som et pp-indlæg til et møde med beslutningstagerne, siden som et skriftligt beslutningsgrundlag.

Vinteren 2020 er beslutningen om udvidelsen i proces, og centerlederen skriver følgende om forløbet:

»Sparringen med dig har været særdeles værdifuld. Du evner på meget konstruktiv vis at spotte svagheder og udviklingspotentiale i såvel den mundtlige som den skriftlige faglige formidling. Du gav mig nogle enkle, men yderst anvendelige modeller og redskaber, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde.«

»Man fornemmer at din viden om og erfaring med kommunikation er stor, og du formår at dosere og servere den, så den er let at omsætte i praksis. Dit feedback er skarpt men respektfuldt, og giver mig lyst til løbende at forbedre min kommunikation. Jeg er imponeret over din evne til at sparre på et område du ikke kender, og jeg ville ønske, at jeg altid havde én med din viden og dine færdigheder som fast sparringspartner i mit arbejde.«

Jeg har i mit tidligere arbejde som leder af Center for Faglig Formidling haft ‘Forskerzonen’ under mine vinger. Forskerzonen er et selvstændigt magasin i regi af Videnskab.dk, hvor forskere selv formidler deres arbejde. Mest i form af artikler, men også som videoer og podcasts.

Efter en flerårig udviklingsperiode, støttet af Lundbeckfonden, skal Forskerzonen nu stå på egne ben. Det vil sige, at projektet skal gå fra udvikling til drift.

Det er altid en virkelig kritisk fase, når udviklingsmidlerne hører op, og et projekt skal overgå til en langt mindre sexet (men ofte langt vigtigere) driftsfase. Det kræver partnere, der vil blive ved med at støtte, efter spotlyset er slukket. Det kræver penge, der skal på bordet hvert eneste år.

Jeg hjælper derfor Videnskab.dk med at stable et bredt samarbejde om Forskerzonen på benene. Projektskitser, møder, beslutningsoplæg ligger på mit bord.

Målet er at gøre Forskerzonen til en fælles national indsats, hvor vi fastholder denne centrale kilde til forskningsbaseret viden til samfundet.

Centrale partnerne er de danske universiteter og de store forskningsfonde, som forhåbentlig alle sammen ender med at melde sig ind i partnerskabet.
Andre mulige deltagere er regioner, forskningstunge virksomheder og øvrige organisationer med bred interesse i et vidensbaseret samfund.

Evidensbarometeret giver dig en enkel, visuel indikation af, hvor meget evidens der ligger bag en nyhed om forskning på sundhedsområdet.

Evidensbarometeret er baseret på nogle af de centrale kriterier, som både forskere og videnskabsjournalister benytter, når de skal vurdere, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage på baggrund af et stykke forskning.

Kriterierne er forklaret nederst på siden.

Du kan læse mere om tankerne bag Evidensbarometeret, og hvordan det er skruet sammen i artiklen ‘Evidensbarometer skal hjælpe dig til at navigere i sundhedsjunglen‘.

Du kan også se professor i videnskabskommunikation Maja Horsts vurdering af Evidensbarometeret her: Videnskab.dk lancerer ny mærkningsordning til sundhedsnyheder

Evidensbarometeret er udviklet af Center for Faglig Formidling, Videnskab.dk, i samarbejde med IT-Universitetet. Projektet er støttet af Google Digital News.